Unge Designere 2004

Udviklingsprogram for Unge Danske Designere

I april starter det første modul i udviklingsprogrammet for unge professionelle designere.

 

Programmet er et unikt tilbud til den nye generation af designere som gerne vil videreudvikle deres kompetencer og vidensplatform.

 

Formålet er at udstyre designerne med viden og værktøjer til at udvikle nye tiltag på designområdet, oprette nye værdibaserede arbejdsfællesskaber/teams, få større indblik i og forståelse for virksomhedskulturer, udvikle eget design- og arbejdspotentiale, imødegå nationale og internationale tendenser.

 

Programmet tilbyder 5 moduler i alt, som afholdes ca. hveranden måned året igennem. Hvert internat modul har sit specielle tema  og fokus, varer 4–5 dage (inkl. weekender) og afholdes på et kursuscenter i et naturskønt område i Nordsjælland.

 

Temaerne omfatter følgende: cutting edge designere/ virksomheder,  nye virksomhedsmodeller, virksomhedskulturer, innovation, internationalisering, globalisering, nye trends, værdier,  arbejdsfilosofier, personlige udviklingsværktøjer, ledelsesprincipper, netværk, kompetenceklynger, tværdisciplinære og multikulturelle teamworks.

 

Undervisere og foredragsholdere er eksperter fra indland og udland.

 

En rød tråd løber gennem modulerne med arbejdsopgaver og midtsvejsmøder. Hver gruppe har sin mentor, som følger grupperne gennem hele forløbet.

 

Programmet er støttet af EUs Socialfond og koster derfor kun deltagerens tid samt 10.000 dkr. Kursustilbuddet  omfatter undervisning, ophold, forplejning, gæsteforedrag samt kursusmateriale og midtvejsmøder.

 

Betingelserne for deltagelse er:

- at forløbet gennemføres i sin helhed

- at deltagerne kan forstå, tale og skrive engelsk

 

 

 

Programmet er udviklet og organiseret af ICIS i partnerskab med foreningen Danske Designere.

 

For yderligere information,  kontakt venligst Helle Kongsted på helle@iciscenter.org eller tel 49 70 43 64. 

 

 

 Udviklingsprogram for unge designere
ICIS Center, Hornbækgårdsvej 2
3100 Hornbæk
Tlf.: 49704364 · Fax: 49704373 · e-mail: center@iciscenter.org